Der er masser af kokke, tv-programmer, hjemmesider og kogebøger, der inspirerer mig. Dels til at lave mad, lære nye retter eller teknikker at kende og finde glæde i denne hobby. Dels henter jeg også konkrete opskrifter fra mange af dem, som vi prøver, kan lide eller ikke kan lide, og nogle af dem ender endda også på bloggen. Dem har jeg samlet her ét sted. Selvfølgelig vil jeg løbende opdatere denne side, og efterhånden som jeg finder nye perler, som jeg synes fortjener at komme med her, udvider jeg listen.
Da jeg samtidig tænker denne side som en anerkendelse af disse mennesker og bøger eller blogs, vil jeg ikke bare lave en tør opremsning, men også skrive kortere eller længere om dem. Det er heller ikke en kvantitativ liste eller en linksamling; jeg præsenterer virkelig kun dem, der har haft og stadig har stor indflydelse på mig og det, jeg laver i køkkenet.
Ved hvert emne har jeg linket til den pågældende kok, bog eller blog. Hvis emnet interesserer dig mere, kan du klikke på det lille billede eller navnet og læse mere. Da formålet med min blog er at præsentere retter fra det internationale køkken, er disse sider som regel ikke på dansk.
Kokke
- Emeril Lagasse. Måske har jeg fået mest inspiration fra ham, denne amerikanske kok, iværksætter og tv-stjerne. Emerils køkkenstil er især præget af køkkenet i USA’s sydstater, men det var ikke det, der gjorde ham populær. Måske er det blandt andet takket være ham, at den tv-madlavningsmani, vi kender i dag, først bredte sig i Amerika og derefter også i Europa. Og her mener jeg ikke de små hyggelige madlavningsprogrammer fra 80’erne, men kanaler, der sender madlavning døgnet rundt. Food Network, der startede i USA i begyndelsen af 90’erne, skyldte blandt andet ham sin popularitet, da han i 1997 begyndte at optage og sende et madlavningsshow på en måde, der dengang var helt usædvanlig. Et stort publikum i studiet, enorme kulisser, liveband, gæster og daglige udsendelser lærte det amerikanske publikum at lave mad. Her er et klip fra et af hans shows fra 1999(!): Emeril har i øjeblikket 12 restauranter, som er kendte over hele USA. Han laver stadig regelmæssigt tv-programmer, og der udkommer også regelmæssigt kogebøger fra ham. Derudover har han med sin egen køkkenudstyrsvirksomhed, der tilbyder kvalitet til overkommelige priser, også formået at sikre sig en markant position på markedet. I Amerika findes der måske ikke en eneste husstand, hvor Emeril ikke på den ene eller anden måde har sneget sig ind i køkkenet.
- Jamie Oliver. Jamie inspirerer mig mest med sin tilgang til madlavning. Jeg synes, han var den, der for lidt over ti år siden, trods sin unge alder, viste Europa, at madlavning ikke nødvendigvis betyder trættende timer brugt i køkkenet. Jeg har sympati for hans forsøg i de senere år på at hæve niveauet for madkulturen, forsøg der har til formål at forbedre de generelle madforhold i England. Jeg har allerede lavet mange retter fra hans opskrifter, men kun få kommer med på bloggen. Jamie ændrer nemlig – og det lægger han ikke skjul på – næsten alle sine opskrifter en smule efter sin egen smag. Så når du for eksempel ser ham lave spaghetti carbonara, skal du vide, at selvom resultatet er meget lækkert, er det ikke den originale ret.
- Gordon Ramsay. Gordon har især sneget sig ind i mit hjerte med sin udholdenhed og sin tro på sit mål. Det er nok at se det program, hvor han forsøger at redde restauranter, der er gået ned ad bakke, og lægge mærke til ledernes og ejernes samt Gordons indstilling til virksomheden. Man forstår hurtigt, hvorfor nogle virksomheder klarer sig godt, og andre ikke gør. Hvorfor nogle menneskers initiativer næsten altid bliver en succes, og hvorfor det ikke er sådan for alle. Derudover er hans opskrifter naturligvis også inspirerende. Beef Wellington eller morgen-croissanten med laks står allerede i kø for at komme med på denne blog.
- Sonia Peronaci. Sonia begyndte som italiensk husmor at skrive en madblog i 2006, og den har siden opnået en utrolig popularitet i Italien. På Facebook har hun i dag mere end 900.000 fans, hvilket kun de internationalt kendte blandt de berømte kokke overgår. Selve bloggen (GialloZafferano) præsenterer jeg også længere nede, så her blot et par ord om Sonia. For mig formidler hun tilberedningen af blandt andet italienske retter med en utrolig enkelhed og troværdighed. Hun vedlægger ikke kun beskrivelser og billeder, men også en letforståelig video til næsten hver eneste opskrift. Og noget, der er særligt vigtigt: Hun vil ikke forny de traditionelle opskrifter. Det er noget, som det i dag er moderne at glemme. Hos hende er bolognesisk lasagne helt sikkert bolognesisk lasagne, og spaghetti carbonara bliver helt sikkert spaghetti carbonara. Kom så, Sonia!
Blogs
- Giallo Zafferano. Sonia Peronacis blog præsenterer opskrifter fra hele verden. Alligevel kigger jeg på den på grund af de italienske retter, og her er ordet kigger særligt rammende. Hun beskriver nemlig ikke kun opskrifterne og viser dem med billeder, som vi efterhånden er vant til på madblogs, men uploader også video til de fleste af dem. Selve bloggen er i øvrigt så høj kvalitet, både hvad angår udseende og organisering, at man skulle tro, at der mindst stod en multinational virksomhed bag. Men det gør der ikke (selvom den siden den oprindelige version af denne artikel faktisk også er blevet enorm rent forretningsmæssigt). Det er værd at se tilberedningen af en ret eller to, selv hvis du ikke kan italiensk, for man kan lære meget af det alligevel. Videoerne taler nemlig for sig selv. En del af dem findes i øvrigt også på engelsk på YouTube.
Bøger, kogebøger
- Csokoládés finomságok aranykönyve (Chokoladefristelsernes gyldne bog) (Kossuth forlag, 2008.) Denne bog frister allerede med sit udseende. Jeg er meget kræsen med kogebøger, for jeg har set mange, hvor indholdet ikke følger med det ydre, eller hvor selv det ydre ikke når op på det niveau, der ville få mig til at købe den. Men da jeg så denne bog, blev jeg straks forelsket i den. Det hele ser ud, som om det var en stor plade chokolade, og ovenikøbet er kanterne sprayet med guld. Derudover frister opskrifterne også – der er 300 af dem – én efter én til, at man laver dem og spiser dem. Som titlen også viser, er der chokolade i alle opskrifterne her, men ikke alle er desserter. Der er også kommet nogle salte kuriositeter med, som for eksempel gnocchi med chokolade eller kalkun i mexicansk chokoladesauce.
- Le Cordon Bleu – Főzőiskola ínyenceknek (Madlavningsskole for gourmeter)-serien (Vince forlag, 2007-2008.) De præsenterer enkle og komplicerede, men under alle omstændigheder mundvandsfremkaldende opskrifter, grupperet efter råvare (kylling, kartoffel osv.), type af ret (kogt pasta, desserter osv.), nationer (italienske retter, franske retter) eller festlige anledninger (juleopskrifter). Fra serien kan man ikke kun lave meget lækre retter, bøgerne indeholder også masser af nyttige råd, som både den begyndende hobbykok og den mere erfarne køkkenmester kan bruge til at uddybe sin viden om emnet. Jeg anbefaler alle at anskaffe sig i det mindste ét bind fra serien. Hvis du kommer til at holde af det, vil du sandsynligvis også købe resten.